Transportministeren Benny Engelbrecht har besluttet at klapbroerne i Aggersund, Vildsund og Hadsund skal fjernbetjenes. Det giver en mere ufleksibel betjening af sejlerne, når de skal passere broerne. Det er dog slet ikke det væsentligste problem, for det er sikkert noget, vi kan vænne sig til.
For os sejlere er sikkerhedsaspektet det allervigtigste.
Som sejlere er vi helt generelt optaget af vigtigheden af at kunne sejle relativt uhindret på Limfjorden og Mariager Fjord. Ventetid ved klapbroerne udgør for sejl- og motorbåde en sikkerhedsmæssig udfordring. Vind, bølger og strøm kan spille ind, når bådene afventer at klapbroerne åbner for bådene. I de snævre farvande ved Aggersundbroen og Vildsundbroen tager strømmen ofte fart og der opstår indimellem faretruende eller risikofyldte situationer ved broerne. Både kan stå på grund, får havari eller kan drive ind i broerne. Når nordens største træskibsregatta i Limfjorden hvert år afvikles i uge 37 har flere af de ældre skibe allerede manøvreproblemer ved gennemsejling af broerne i det strømfyldte farvand.
Om vinteren har vi oplevet, at fartøjer med ringe maskinkraft sågar er blevet ført ind mod broerne af isskruninger.
Disse problemstillinger forværres allerede på nuværende tidspunkt af, at farvandsafmærkningen er ringe omkring de lavvandede områder. Derudover findes ikke muligheder for at lægge til kaj øst for broerne og afvente broåbningerne, når situation er kritisk. I stedet skal bådene cirkulere i ventetiden – ofte i meget vind og stærk strøm – , mens både opsamles på begge sider af broerne. Hvis åbningstiderne ved broerne begrænses til én åbning i timen, vil flere både blive opsamlet og flere både vil cirkulere i det snævre farvand. Risikoen for, at der opstår flere faretruende situationer med grundstødning og havari, er således overhængende.
Når broerne så tilmed skal fjernbetjenes fra København eller Aalborg, vil den hidtidige lokale indsigt fra brovagten forsvinde og de sikkerhedssituationer, som hidtil har kunnet håndteres og kommunikeres mellem brovagt og både, vil nu i sig selv udgøre en risikofaktor. Der kan opstå misforståelser i langdistance kommunikationen og mulighederne for lokal indsigt og indgreb i de kritiske situationer, som vil opstå, vil være vanskeligere og fyldt med udfordringer. I tåge og usigtbart vejr kan man kun sidde tilbage og frygte for konsekvenserne.
Beslutningen om at fjernbetjene broerne ser ikke ud til at være sket ved involvering af den faglige ekspertise. Vi ved det ikke for beslutningen er truffet i tusmørke. Når sådanne beslutninger ikke tages på et oplyst grundlag, på baggrund af gode argumenter og under involvering af faglig ekspertise, så står vi som sejlere tilbage med en fornemmelse af, at sikkerhed til søs, ikke er noget som betyder ret meget. Stemmer regnearkene og kan hentes nogle få kroner hjem, så skyder man gerne genvej.
