Tvist i sejlet, er måske det vigtigste trimparameter. Men hvorfor er det vigtigt?
Når du betragter et sejl set fra agterskibet og fremad, så vil du se, at sejlet normalt lukker i bunden og åbner sig mere i toppen. Det kaldes tvist. Man kan også sige, at sejlet vrider sig mod toppen.
Tvist opstår på grund af den måde, hvorpå sejl og rig er designet.
Der er flere grunde til at sejlene skal tviste:
Det er en måde at komme af med overskudskraft i sejlene. Vinden er kraftigere i toppen af sejlet end i bunden af sejlet.
Vinden kommer mere forfra i bunden end i toppen af sejlet. Hvis vindens angrebsvinkel i sejlene skal være den samme i bunden som i toppen, skal sejlet tviste.
Du kan begrænse bådens krængning ved at reducere trykket på sejlet i toppen. Det sker ved at etablere tvist i sejlet.