Adgang til vandstands- og vinddata fra Virksundslusen.
Ved Virksundslusen er vejr- og vandstandsdata blevet indsamlet i mange år. Hidtil er data ikke blevet offentliggjort. De seneste år har der fra flere sider været et ønske om at få adgang til vandstandsmålingerne, senest i forbindelse med et borgermøder i Sundstrup i 2022 om oversvømmelsesrisikoen fra fjorden. Dette ønske er nu imødekommet. Ud over grundejerne i Sundstrup og langs fjorden i øvrigt kan data være til gavn for bl.a. friluftsliv og lodsejere i ådalene.
De nævnte data kan ses via dette link til Dansk Miljø- og Energistyrings hjemmeside. https://sro.dme.as/virksund.
Løsningen tager sig bedst ud på mobil / tablet, men kan selvfølgelig også ses på pc.
De viste data omfatter:
Vandstande i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning
Om afvandingsslusen er åben eller lukket
Strømretning gennem afvandingsslusen
Vindhastighed og vindretning
Vandtemperatur
Lufttemperatur