Hvad gør vi, når cafeen lukker?

Som mange sikkert allerede har erfaret, så har Alex Nielsen som forpagter af Cafe Virksund valgt at opsige sin kontrakt over Lystbådehavnens bestyrelse med udgangen af august 2023. Det er desværre lidt tidligere end forventet, men ikke desto mindre vil sejlklubben gerne takke Alex for samarbejdet i 2023. Vi har haft glæde af at få serverevet kaffe og kage fra cafeen til enkelte vinterarrangementer og rullepølse og øl til sejlklubbens onsdagskapsejlads. Sejlklubben vil samtidig gerne ønske Alex alt muligt held og lykke i fremtiden.
Den nye situation indebærer, at vi må finde på noget, så vores gode samvær i klubhuset efter kapsejladserne om onsdagen kan fortsætte.
Så her er planen.
I september har Gerda Nielsen, Vibeke Stjerneby Mortensen og Annette Kofoed alle velvilligt med eventuelle assistenter accepteret at stå for servering af øl, sodavand og franskbrødsmadder med pålæg en af tre onsdage i september, hvor der sejles. Mad kan bestilles i f. m. skippermødet i klubhuset og vil stå klar, når sejladsen er afsluttet, som vi plejer…
I uge 37 sejles der mandetur, så derfor sejles der normalt Le Mans sejlads, for dem som ikke deltager i mandesejladsen. Antallet af deltagere i Le Mans sejladsen om onsdagen forekommer normalt at være relativt beskedent, så derfor kan der denne onsdag kun købes øl og sodavand efter sejladsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *