Vintersejlads på fjorden

Fra midt oktober til marts er der også mulighed for at komme ud at sejle. Vi vil fortsat sejle på fjorden de dage, hvor vind og vejr giver os mulighed for at sejle.
Børn og unge sejler
Børn og unge vil fortsat sejle om torsdagen i Limfjorden. Det sker fra Hjarbæk sammen med sejlere fra Viborg Sejlklub. Har du lyst til at deltage eller hjælpe til henvender du dig til Claus Thiel Sørensen.
Voksne sejler også
Vores J70 transporteres i oktober til Lemvig, hvor vi sammen med Lemvig Sejlklub vil sejle i tre J70’ere. Båden vil ligge i Marinaen og der vil sejle i den beskyttede bugt ind mod Lemvigs byhavn.12 medlemmer fra Virksund Sejlklub har lyst til at prøve sig selv af under de måske mere uvante forhold. Måske kommer Thisted Sejlklub også til Lemvig og sejler. Lemvig Sejlklub har oplyst, at mere end 20 sejlere derfra vil deltage.
Hold og tidspunkt
Vi sejler søndag formiddagen i tidsrummet fra kl. 10 til 12.
Der arrangeres fælles kørsel, så sejlerne på skift lægger bil til turen. Der er udfærdiget kørselsturnus.
Efter sejladsen afholdes fællesspisning i Lemvig Sejlklubs lokaler, hvorefter der er hjemkørsel.
Sikkerhed
Vi sejler selvsagt ikke ud i bugten, hvis det blæser for meget eller fryser for meget. Vi vil altid indrette os efter vind- og vejrforhold. Der vil være RIB både i vandet, mens der sejles. Besætninger til bådene vil blive udskiftet i RIB bådene. Redningsvest er obligatorisk for alle sejlere.
Sejlertøj
Der findes ikke dårligt vejr – men kun dårlig påklædning! Netop sejlertøjet, den korrekte påklædning, er naturligvis noget af det vigtigste at have trimmet, før sæsonen forlænges. Lag-på- lag metoden er en genial måde at opnå tilstrækkelig kropsvarme på vandet. Hvis vejret ændrer sig, er nemmere at tage et lag af, hvis det bliver for varmt, frem for at tilføre yderligere et lag, hvis du har for lidt varmt tøj på. Det er også nødvendigt at man fortsat kan bevæge sig i tøjet.
De forskellige lag kan bestå af undertøj af uld, bomuldstrøje med krave op i halsen, flecce trøje og yderst regntøj eller tødragt. Derudover vil hue, halsedise og vandtætte handsker (opvaskehandsker med tynd uld kan benyttes), uldsokker i flere lag samt sejlerstøvler være nødvendigt udstyr. Redningsvest er naturligvis obligatorisk, når der sejles.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *