November er i anmarch. Mange både er taget op og kommet på land. I år er flere både taget op med mast på.
Lige inden månedsskiftet fik vi afholdt standerstrygning. Lidt over 30 personer deltog i arrangementet fredag d. 27. oktober. Den vellavede mad, som blev nydt i klubhuset, blev leveret fra Slagter Hald i Overlund.
Vi oplevede også et voldsomt vejrskifte. Vi gik fra ekstremt højvande til lavvande over to weekender. Vi smagte den første tidlige storm. Uvejret skabte store ødelæggelser på kysten og i havne i syd og øst. Vi klarede frisag denne gang. I Limfjorden oplevede vi det modsatte fænomen af Syddanmark, at vandet fossede ud i Nordsøen, så bådene på et tidspunkt lå på kølen i Virksund Lystbådehavn.
Nabohjælp er vejen frem
Der var mange dramatiske billeder, hvor både på den ene eller anden måde forliste i stormen. Nogle af forlisene skyldes desværre bådejerne selv, der ikke havde sikret sig tilstrækkeligt i stormen. Vi oplevede i Virksund at det er vigtigt at tilse bådene og justere fortøjningerne, når uvejret er i anløb, men også under og efter stormen. Det er oplagt, at vi som naboer på havnen kan få gavn af at hjælpe hinanden med at tilse bådene i sådanne situationer. Læs her hvordan: https://www.virksundsejlklub.dk/2023/10/29/nabohjaelp-er-vejen-frem/
Vintersejlads
Børn og unge vil fortsat sejle i joller vinteren over. Det vil selvsagt forbedre børnene evner som sejler, så de står skarpere, når foråret 2024 indledes.
Sejlersæsonen fortsætter også for 12 af klubbens voksne medlemmer. De vil på skift seje J70 sejlads i Lemvig sammen med ca. 20 medlemmer af Lemvig sejlklub. Lovns Perle transporteres til Lemvig, så sejlads kan starte søndag d. 9. november. Du kan læse om vintersejlads her: https://www.virksundsejlklub.dk/2023/10/26/vintersejlads-paa-fjorden/
Duelighedskursus
Sejlklubben planlægger at afholde nyt duelighedskursus i vinter. Vi starter i begyndelse af januar i et ret intensivt forløb. Der er fortsat ledige pladser på kursus. Lars Bro Jensen fra Nibe, som undervist på kursus sidste vinter, vil også være underviser på kursus denne vinter. Læs mere om tilmelding og undervisningsdage mv. her: https://www.virksundsejlklub.dk/duelighedskursus/
Sejlklubbens kalender
Sejlklubben google kalender på https://www.virksundsejlklub.dk/ er blevet opdateret med de fleste aktiviteter frem mod foråret 2024. Få arrangementer mangler at blive dato fastsat.