Ung på Vandet, som bl.a. sejler på Viborg søerne vil i 2024 være aktiv deltage i Nordic Lake Festival i 2024. Festivalarrangørerne og Ung på Vandet har indledt et samarbejde. Det er nu aftalt, at Ung på Vandet bl.a. arrangerer kapsejlads og adventure sejlads for joller under festivalen i 2024 på Søndersø.
Nordic Lake Festival afholdes hvert år på samme tidspunkt, d.v.s. tredje weekend i august og støttes bl.a. af sponsorer fra de to byer Viborg og Silkeborg kommuner. Under festivalen arrangeres sport-, musik- og mad events på land rundt om Søndersø. Fra 2024 planlægger Ung på Vandet i samarbejde med sejlklubberne i hhv. Virksund og Viborg også at komme ud på vandet i Viborg. Du kan læse mere om Nordic Lake Festival her: https://nordiclakefestival.dk/om-os/
Ung på Vandet vil invitere sejlklubber fra regionen til at deltage i sejladserne lørdag d. 17. august. Men allerede 16. august forventer vi at skabe sjove og spændende aktiviteter på vandet for skolebørn i Viborg. Ud over de mange sportsaktiviteter på land og søen vil der lørdag eftermiddag og aften byder byen på en række gratiskoncerter med landskendte bands og kendte kunstnere. Denne fantastiske ramme giver nogle unikke muligheder for at lave fælles aktiviteter blandt sejlerne, de deltagende familier og hjælperne. Søndag d. 18. august pakkes ned. De deltagende sejlere og familier kan vælge at bo på campingpladsen, som er booked til deltagerne m.fl. under festivalen.
Nordic Lake Festival er en paraplyorganisation for en række tilbagevendende udendørsevents i Nordisk Park i Viborg og ramme for:
12 timer i Jylland – mountainbikeløb
12 timer Viborg – motionsløb
OCR Viborg – forhindringsløb
Børn i Gear – gratis børneløb
Gratis koncerter – kendte kunstnere