30 fjorde på 30 dage starter i Hjarbæk og Virksund

Stafetten hedder: »30 fjorde på 30 dage«. Stafetten er designet af Agnete fra Krabbesholm Højskole, Skive.

Den lokalt designede glasstafet skal symbolisere håbet om renere fjorde øverst, mens de tre nederste symboler skal illustrere problemerne i de danske fjorde med iltsvind, algevækst samt næringsstoffer og kvælstof nederst.

Stafetten skal herefter rundt i danske fjorde på 30 dage. Den skal sejles, cykles og køres rundt til 30 navngivne fjorde i hele landet og den sidste dag afleveres stafetten på Christiansborg. Bag initiativet står Dansk Naturfredningsforening. 

Stafetten skal sætte fokus på behovet for at gøre mere for at opnå et bedre havmiljø i de danske fjorde, så der er plads til natur og mennesker.

Stafetten har start og afgang lokalt omkring middagstid fra Hjarbæk Havn onsdag d. 21. august. Herfra sejles den mod Virksund Dæmningen, hvor den afleveres og sejles videre til Skive. Her vil der blive afholdt forskellige aktiviteter senere på dagen.

Der vil senere komme mere information om arrangementet, hvis du har lyst til at se på eller deltage i arrangementerne i Hjarbæk, ved Virksund eller i Skive.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *