Nordic Lake Cup på Viborg søerne en succes

Fredag og lørdag i midten af august blev der afholdt Nordic Lake Cup på søerne i Viborg. det kunne kun ske med støtte fra gode sponsorer og fonde og med hjælpe fra mange frivillige.

Fredag besøgte fire skoleklasser Ung På Vandet. Mange elever kom ud og sejle i forskellige joller i løbet af dagen. Dejligt at opleve elevernes begejstring. Der blev aftalt videre dialog om sejlads med Overlund Skole.

Lørdag blev gennemført jollestævne for ILCA4 og Optimist C på Søndersø. Vejret var perfekt, da skippermøde blev skudt i gang kl. 09:30. Sejlere fra Skive, Sunds, Ringkøbing og Horsens samt Virksund og Viborg deltog i stævnet. Der blev sejlet ni korte sejladser i løbet af dagen, kun afbrudt af frokost med pølsemenu for enden af Søndersø. Alle var godt udmattede, da præmieuddelingen fandt sted omkring kl. 16:30. Og tak til Vestjysk Bank og STARK for de flotte præmier til alle deltagende unge mennesker.

Tak for et godt arrangement og tak til alle de frivillige, som lagde tid og ressourcer I at det blev to vellykkede dage. Vi bør absolut fastholde stævnet som genetableret tradition, da der ikke har været afholdt jollestævne på søerne siden midt 80’erne.

Tak til sponsorerne, Anders Brøndum Fonden i Viborg og Hempel Fonden, som begge har gjort det muligt at kunne afholde stævnet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *