Året der gik, 2024

Når vi skuer tilbage mod 2024 og derefter kigger på hinanden, kan vi nikke med hovederne og bekræfte hinanden i, at 2024 blev et helt igennem normalt sejler år.

Kradser vi dog bare lidt i overfalden, er der dog sket flere nye ting i sejlklubben.

Her vil jeg først og fremmest nævne initiativet med at etablere ung på vandet aktiviteter for enden af Søndersø og gentænke ungdomssejlads på søerne.

Vi genstartede også stævneaktiviteter på Viborg søerne. Nordic Lake Cup blev afholdt i tredje weekend i august. Mon ikke der også her er startet en ny stævnetradition til glæde for børn og unge. 

Der blev også afholdt en velbesøgt ungdomsfest i Virksund i juni med musik fra Skive Musikskole samt fest og dans. Til lejligheden havde flere ivrige medlemmer opslået en bar og lavet en midlertidig overdækning mv., så arrangementet kunne afholdes udendørs.

I 2024 startede vi også med at sejle sammen med sejlere fra Lemvig Sejlklub i deres farvand. Lovns Perle, vores J70 sejlbåd, blev trukket mod vest og 12 sejlere for klubben deltog i denne aktivitet i det spæde 2024.

I 2024 kom vi også i gang med vores arbejde i det fælles bæredygtighedsudvalg, som er etableret sammen med lystbådehavnen. Vi er allerede kommet langt i dette arbejde og har nået alle vores mål i den indsatsplan, som vi lagde i starten af 2024.

Der er selvfølgelig også sket andre ting i sejlklubben i løbet af året og det kan man bl.a. forvisse sig om ved at kigge på billedet af nogle af vores aktiviteter i 2024..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *