Vi har forladt en tid, hvor telefonen sad fast i væggen, hvor Afrika var meget langt væk, kønnet var definitivt givet, mens bogstaverne blev formet af egen hånd og ikke af en maskine. At udnytte vinden er af endnu ældre dato, men vi har ikke forladt tanken om at bruge den. Vinden er fortsat i brug i alle sine former og måske endnu mere vigtig som energiform, hvor alle mulige trusler mod vores økonomi hænger i luften.
Vinden og sejlsport er naturligvis også tæt forbundne og her sidst på sejlersæsonen er der trods de grumme internationale tider grund til at glæde sig over, at Virksund Sejlklub fortsat har fremgang i sidst medlemstal. Vi er nu på 146 medlemmer, hvilket er mellem 40 og 50 nye medlemmer på fire år.
Vi vil fortsat gerne være flere. Flere medlemmer giver flere aktiviteter eller grundlag for flere aktiviteter.
Velkomstaften i Virksund
Alle er velkomne. Onsdag den 26. oktober 2022 afholder sejlklub og lystbådehavn i fællesskab næste velkomstarrangement. Vi starter kl. 19 og vil fortælle om aktiviteter og havnepladser mv. Vi vil byde på en kop kaffe og måske lidt kage. Vi plejer at sige, at du ikke behøver at have motorbåd eller sejlbåd for at være medlem af vores sejlklub. Er du medlem kan du benytte klubbens materiel og udstyr eller måske søge og opnå hyrer hos en af klubbens medlemmer med båd. I vores unikke fællesskab er det ofte en god ide at starte med at indsnuse og opleve atmosfæren for at se, om det i virkeligheden er noget. Du kan starte med at komme til velkomstaften. Deltag ved at udfylde formularen i dette link: https://www.virksundsejlklub.dk/2022/10/02/velkomstaften-onsdag-den-26-oktober-kl-19/
Standerstrygning i Virksund
Fredag den 7. oktober afholder sejlklubben standerstrygning og fællesspisning. Tilmelding er påkrævet og det er ved at haste. Skynd dig ind og læs mere her: https://www.virksundsejlklub.dk/2022/09/18/standerstrygning-i-virksund-fredag-den-7-oktober/
Børn og unge sejlere afslutter i Rønbjerg
Børn og unge sejlads på Nørresø har i år haft tilbud om at sejle mandag og torsdag i Viborg og om lørdagen i Virksund. Der er fortsat flere børn som deltager i træningen på søen. I foråret og i efteråret har flere af klubbens børn og unge mennesker deltaget i stævne i Sunds Sejlklub. I september valgte nogle af forældrene at tage af sted om fredagen for at lade op til sejladserne om lørdagen med fælles lege og spisning. Fantastisk godt initiativ.
Her ved månedsskiftet har forældre og børn valgt at afholde afslutningstur på sejlersæsonen ved at drage til Rønbjerg. Der blev spist aftensmad og badet. Lørdag prøvede nogle af børnene Det var planen, at ca. 25 sejlede afsted i sejlbåde. På grund af vejret tog de afsted i bil. Lørdag fik nogle en sejltur i Rønbjerg Sejlklubs nye Quest jolle (billede). Det gode arrangement sluttede søndag, hvor enkelte var ude og sejle i Virksund.
Vestjysk Bank Cup
Vestjysk Bank Cup blev afviklet i flot efterårsvejr 24. september. Desværre var deltagerantallet begrænset. Blot 12 både fra henholdsvis Skive og Virksund stillede til start. Det er desværre så få, at kapsejladsen i 2023 hænger i en tynd tråd. Vi kan i hvert tilfælde ikke afholde stævne en gang til med så få både til start. I klubben vil vi naturligvis benytte vinteren til at overveje, hvad vi i givet fald kan gøre for at få flere både og besætninger med. Læs mere om kapsejladsen og resultaterne her: https://www.virksundsejlklub.dk/2022/09/24/vestjysk-bank-cup-blev-gennemfoert-i-flot-efteraarsvejr/
Tak til alle deltagere, tak til kapsejladsudvalg i Virksund Sejlklub og tak til cafeen med morgenmad og madpakker. Derudover skal lyde en særlig tak til stævnets sponsorer: Vestjysk Bank i Skals, Vinoble i Viborg, Meny i Viborg, Viborg Bryghus samt Randers Bådudstyr, der alle gavmildt har skænket gaver og præmier til kapsejladsen.
Plan for vinteraktiviteter
Sejlklubbens bestyrelse har netop afholdt møde. På agendaen var bland mange ting fastlæggelse af datoer for forskellige vinteraktiviteter. Her er en oversigt over de datoer, som nu indlægges på hjemmesidens kalender:
- Velkomstarrangement er allerede planlagt til 26. oktober. Deltagelse fra bestyrelse imødeses.
Bestyrelse bedes notere dato i kalender. - Møde om evaluering af ungdom onsdag den 5. oktober i Virksund.
- Møde med kapsejladsudvalget onsdag den 14. december.
- Konsulent fra DS inviteres udvidet til bestyrelsesmøde efter årsskiftet.
- Nytårsparole d. 11. januar 2023
- Generalforsamling d. 8. februar 2023
- Motor fejlfinding d. 15. februar 2023
- Martha film mv. d. 22. februar 2023
- Målerdag d. 18. marts 2023. Søges afholdt indendørs i hal.
- Velkomstarrangement d. 12. april 2023.
Vi vil informere om flere aktiviteter i takt med at de fastlægges i kalenderen.