På duelighedskursus lærer du at navigere og du får praktiske råd om at færdes sikkert på vandet.
Har du lige fået båd eller drømmer om at købe én, så bør du overveje at tage duelighedsbevis. Det kræver ingen forkundskaber at deltage på duelighedskurset, men et vist kendskab til sejlads er en fordel.
Du skal også være interesseret i selvstudie, at læse og løse opgaver hjemme, hvis du skal have noget ud af kursus.
I Danmark er duelighedskursus ikke et lovkrav, hvis båden er under 15 meter, men ønsker du at leje båd herhjemme eller i udlandet er beviset et krav.
Se video:
https://www.facebook.com/VirksundSejlklub/videos/857991829795378
Opstart
Vi starter nyt hold hver vinter. Vi afholder introduktionsaften for alle tilmelde duelighedskursister tirsdag den 7. januar 2025 kl. 19 i Virksund.
Om selve kurset
Teoretisk duelighedskursus afholdes af Virksund Sejlklub. Undervisningen foregår i henhold til Søfartsstyrelsens retningslinjer.
Den teoretiske del foregår i Virksund Sejlklubs lokaler, mens den praktiske del foregår i farvandet ud for Virksund.
Teoretisk duelighedskursus:
Den teoretiske undervisning vil bl.a. omfatte:
• Søvejsregler
• Navigation
• Sikkerhed til søs
• Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer
• Beskyttelse af havmiljøet
• Knob
Den teoretiske undervisning strækker sig over over en periode over godt en måned i starten af 2025 med start tirsdag den 7. januar og afslutning tirsdag den 25. februar, hvorefter der afholdes eksamen i ugen efter. Der undervises tirsdag d. 7. og tirsdag d. 21. januar, lørdag d. 25. januar og søndag d. 26. januar samt lørdag d. 1. februar, tirsdag d. 18. februar, lørdag d. 22. februar og tirsdag d. 25. februar. I weekenderne undervises i perioden kl. 09 – 17, mens vi om tirsdagen underviser i perioden fra kl. 19 til kl. 22.
Pensum forudsætter kendskab til simpel matematik og indeholder – for nogle – nye maritime begreber og udtryk.
For at kunne bestå eksamen forventes det, at kursisterne aktivt benytter den digitale læringsplatform, som stilles til rådighed. Vi forventer, at I løser hjemmeopgaverne og kontrollerer eget standpunkt ved at teste jer selv på den digitale læringsplatform mellem kursusdagene. Der vil endvidere være hjemmeopgaver, som skal løses mellem de enkelte dage.
Praktisk duelighed – sejlerskole:
I maj vil den praktiske sejlads starte med udgangspunkt i Virksund Lystbådehavn. Den praktiske sejlads er del af sejlerskolen. Her bliver instrueret om bådens udstyr, inden der sejles ud for at øve manøvrer. Du vil lære de nødvendige basiskompetencer for at du forsvarligt kan sejle de fleste fritidsfartøjer under 15 meter.
Den praktiske undervisning vil bl.a. omfatte:
• Havnemanøvrer
• Mand-overbord
• Styring efter kompaskurs
• Lægge til ved bøje
• Fortøjning
Sejlads for sejl
Godt sømandsskab – både i havn og på vandet
Gennemgang af motor
Gennemgang af bådens udstyr og sikkerhedsudstyr
Knob