Klima og miljø

Hos Virksund Sejlklub prioriterer vi bæredygtighed og ansvarlig sejlads. Vi arbejder aktivt for at beskytte vores fjordmiljø og inspirerer medlemmer til at tage grønne valg på vandet.

Det er på vores dagorden!

Klima og miljø

Virksund Sejlklub og Virksund Lystbådehavn har etableret  et fælles bæredygtighedsudvalg. Udvalget har udfærdiget en fælles klima og miljøplan. Planen er i starten af 2024 præsenteret på generalforsamlingerne i de to foreninger.

Fælles udvalg

Bæredygtighedsudvalget omfatter som minimum to repræsentanter fra henholdsvis sejlklub og lystbådehavn.
Udvalget har udfærdiget en indsatsplan, som omfatter en række tiltag og indsatser. Planen udarbejdes i det fælles udvalg for et år af gangen.

Hvordan løser vi det?

Os selv

Det starter med os selv. Vi kan alle yde vores bidrag til en renere fjord. Når vi alle tillægger os bæredygtige vaner på land og på vandet og udviser en god miljøadfærd, så når vi længere med at beskytte naturen og med at genoprette en fjord i balance.

Plan

miljøplanen er inddelt i fire farvede kategorier af emner. Den blå plan omfatter aktiviteter på vandet, på fjord og i havnen. Den grønne plan er aktiviteter på land og hele haveområdet. Den gule plan er energi og anlæg, mens den den røde plan omfatter spildprodukter og affald. Du kan læse planen ved at trykke på billedet til venstre.
Den fælles klima og miljøplan kan også ses og læses ved at trykke her: Klima- og miljøplan 2024
Indsatser
Indsatsplanen for 2024 findes her: Indsatsplan 2024

Kontakt

Vil du gerne deltage i dette spændende initiativ eller komme med forslag til planen bedes du kontakte Jens Kofoed Virksund Sejlklub eller Svend Nordby Virksund Lystbådehavn.

© Copyright - virksundsejlklub.dk