I forbindelse med en protestbehandling efter kapsejladsen d 7. maj 2025 stod det klart, at beskrivelsen af spærrelinje for både, der endnu ikke har fået deres klarsignal ikke er tidssvarende og i tråd med den gængse opfattelse af gældende regel. Den hidtidige formulering (”syd for pynten”) kan kun fortolkes som en øst/vestgående linje, der tangerer pyntens sydspids. Formuleringen stammer tilbage fra tiden før den røde bøje blev udlagt for 12-15 år siden.
Den mest almindelige opfattelse af reglen – som undertegnede også har fremført ved regelmøder – er, at spærrelinjen går fra sandoddens sydspids og til den røde bøje. Trods dette må vi ved en protestafgørelse nødvendigvis forholde os til de skrevne ord.
For at ingen længere skal være i tvivl, er de lokale kapsejladsbestemmelser nu blevet opdateret så det klart fremgår:
Både som skal starte i senere start, skal befinde syd for en linje, der går fra sandoddens sydspids og til det røde sømærke, indtil startsignal fra forudgående start har lydt.
Ændringen træder i kraft fra d.d.
Vi skal endnu engang opfordre alle til at læse de lokale kapsejladsbestemmelser. Her er link til kapsejladssiden med de lokale kapsejladsbestemmelser: Kapsejlads
Efter protestafgørelsen er vi i regeludvalget blevet informeret om at AIS (der indgik i vores vurdering af protesten) IKKE har den nøjagtighed vi troede. AIS vi derfor i fremtiden ikke blive anvendt ved evt. protestbehandlinger.
Claus
Kapsejladsudvalget








