Præmieuddeling og generalforsamling kl. 19 onsdag d. 5 februar 2025
/0 Kommentarer/i Forside/af Jens2018Året der gik, 2024
/0 Kommentarer/i Forside/af Jens2018Når vi skuer tilbage mod 2024 og derefter kigger på hinanden, kan vi nikke med hovederne og bekræfte hinanden i, at 2024 blev et helt igennem normalt sejler år.
Kradser vi dog bare lidt i overfalden, er der dog sket flere nye ting i sejlklubben.
Her vil jeg først og fremmest nævne initiativet med at etablere ung på vandet aktiviteter for enden af Søndersø og gentænke ungdomssejlads på søerne.
Vi genstartede også stævneaktiviteter på Viborg søerne. Nordic Lake Cup blev afholdt i tredje weekend i august. Mon ikke der også her er startet en ny stævnetradition til glæde for børn og unge.
Der blev også afholdt en velbesøgt ungdomsfest i Virksund i juni med musik fra Skive Musikskole samt fest og dans. Til lejligheden havde flere ivrige medlemmer opslået en bar og lavet en midlertidig overdækning mv., så arrangementet kunne afholdes udendørs.
I 2024 startede vi også med at sejle sammen med sejlere fra Lemvig Sejlklub i deres farvand. Lovns Perle, vores J70 sejlbåd, blev trukket mod vest og 12 sejlere for klubben deltog i denne aktivitet i det spæde 2024.
I 2024 kom vi også i gang med vores arbejde i det fælles bæredygtighedsudvalg, som er etableret sammen med lystbådehavnen. Vi er allerede kommet langt i dette arbejde og har nået alle vores mål i den indsatsplan, som vi lagde i starten af 2024.
Der er selvfølgelig også sket andre ting i sejlklubben i løbet af året og det kan man bl.a. forvisse sig om ved at kigge på billedet af nogle af vores aktiviteter i 2024..
Nyt duelighedskursus starter snart.
/0 Kommentarer/i Nyheder/af adminGår du med tanker om at komme ud og sejle, evt. købe båd eller spekulerer du over, hvordan du kan blive klar til den nye sejlersæson 2025, så er det måske en tanke værd at starte med et duelighedsbevis. Nyt kursus starter 9. januar 2025 i Virksund. Tilmelding er åben og sker her: https://www.virksundsejlklub.dk/duelighedskursus/ På duelighedskursus […]
Vinteraktiviteter
/0 Kommentarer/i Nyheder/af adminStanderen er taget ned, bådene er på vej på land og den sidste kapsejlads er sejlet i år. Det betyder imidlertid ikke, at aktiviteterne går i vinterhi. Vi varmer op til 2025 gennem en række vinteraktiviteter.
Børn og unge vil mødes gennem vinteren til fællesaktiviteter. Klubbens J70 køres til Lemvig, hvor der vil være søndagssejlads gennem hele vinteren.
Der vil også blive gennemført andre aktiviteter. Få aktiviteterne noteret i din kalender.:
- Optagning af klubbåde og behandling af joller. Pågår i oktober 2024.
- Behandling af klubbåd. 26. oktober og 2. november 2024.
- Standerstrygning fredag d. 12. oktober.Afslutningskapsejlads lørdag middag/eftermiddag d. 12. oktober.
- Møde med frivillige. Onsdag d. 15. januar 2025.
- Generalforsamling uge 6, onsdag d. 5. februar 2025.Præmieoverrækkelse for kapsejlads sammen med generalforsamling.
- Besøg af Sejlerbixen og Renskib i Virksund 20. februar. Tilmelding er påkrævet. Se hjemmeside.
- DGI om velkomst og træningsmiljø. Afholdes enten onsdag d. 15. januar 2025 eller ugen efter onsdag d. 22. januar.
- Duelighedskursus starter i januar 2025. Program fremgår af https://www.virksundsejlklub.dk/duelighedskursus/
- Målerdag onsdag d. 12. marts 2025.
- Foredrag to-i-en onsdag d. 26. marts 2025. Først indlæg om Søredningstjeneste i Limfjorden. Dernæst et indlæg med Finn Nikolajsen Lemvig om kapsejlads krydret med historier og anekdoter.
- Kapsejlads- og turaften om sociale aktiviteter, regler og gode råd. Onsdag d. 23. april 2025.
- Klargøring af klubbåde marts og april. Planlægges i løber af vinteren.
- Velkomstarrangement onsdag d. 2. april 2025.
- Standerhejsning første søndag i maj 2025.