De kapsejladser, der tæller med i Klubmesterskab og Virksundmester er afsluttet med VM4 d. 24. september.
I lighed med sidste år inviterer Kapsejladsudvalget til en sidste “svingom” lørdag den 4. oktober kl. 10 – 14.
Det er et forhåbentligt fornøjeligt arrangement, hvor vi vil afvikle to relativt korte sejladser på en bane, der vil indbefatte et mærke udlagt lige ud for havnen, så det bliver lidt publikumsvenligt. Sejladserne tæller ikke med i årsresultatet, så det er alene æren, der sejles om.
Program for dagen er:
Kl. 10.00: Tilmelding og skippermøde i klubhuset.
Kl. 10.30: Start første sejlads.
Kl. ca. 12.00: Start 2. sejlads (2. sejlads startes umiddelbart efter afslutning på 1. sejlads).
Kl. ca. 13.30: Kapsejladsudvalget er vært for moleøl/vand og en enkelt dram TIL EGEN MEDBRAGT MADPAKKE.
Kl. ca. 14: arrangementet afsluttes med offentliggørelse af det samlede resultat.
Vi håber på godt vejr og mange deltagende både.
KAPSEJLADSUDVALGET