De gennemgående onsdagssejladser i 2025 blev afviklet med op til 24 deltagere. Sejlklubben er stolt over, at så mange både og besætningsmedlemmer møder op og deltager onsdag efter onsdag. Vi håber naturligvis på endnu større opbakning fremover, så alle er velkomne til at tage udfordringen op og være med i 2026. Vi ved allerede, at der kommer to nye både til i den nye sejlersæson.
Det gode ved onsdagssejladserne i Virksund er, at der er plads til alle – både nye sejlere, erfarne sejlere og dem, der hver onsdag forestiller sig, at de sejler om det lokale verdensmesterskab på fjorden. Alle viser hensyn til nye sejlere og hjælper dem godt i gang.
I 2025 fik vi glæde af, at en ScanCap99 og fire H-både deltog for første gang, mens tre både forsvandt fra resultatlisten – heriblandt en Banner 34 og en Knarr.
Sæsonen bød på mange spændende sejladser, og spiler-løbet fik nyt liv med op til ni både til start hver onsdag.
Hvert år uddeles der præmier for sæsonens sejladser, som lægges sammen til et samlet resultat for de forskellige sejladser. Første- og andenpladsen i både klubmesterskabet og Virksundmesterskabet modtager en præmie.
Klubmesterskabet 2025
Klubmesterskabet bestod i 2025 af tre løbsserier: én for mindre både uden spiler, én for øvrige både uden spiler og en tredje løbsserie for både med spiler eller gennakker.
Resultaterne fra de enkelte sejladser i klubmesterskabet kan ses til højre. Billeder af skipperne på de vindende både bliver lagt ud på Facebook.
Virksundmesterskabet 2025
I Virksundmesterskabet er der to løbsserier: én for både med krydsstel (uden spiler) og én løbsserie for både med spiler og gennakker.
Virksundmesterskabet sejles den sidste onsdag i måneden.
Resultaterne af Virksundmesterskabet kan ses til højre og billeder af vindere kan ses på facebook.
Resultater af klubmesterskabet 2025
Resultaterne findes også her: https://virksundsejlklub.dk/kapsejladsresultater/#toggle-id-1
Klubmesterskab, løbsopdelt resultater 2025Bemærk: Ved at trykke på zoom knappen lige under billedet, kan resultaterne forstørres.
Resultater af Virksund mesterskabet 2025
Virksundmesteren 2025 - uden spilerBemærk: Ved at trykke på zoom knappen lige under billedet, kan resultaterne forstørres.
Virksundmesteren 2025 - med spilerBemærk: Ved at trykke på zoom knappen lige under billedet, kan resultaterne forstørres.
Click here to add your own text
Click here to add your own text










