Vi starter snart vintersejlads i Lemvig.
Det er tredje vintersæson, vi dyrker vintersejlads. Vi sejler ikke om verdensmesterskabet, men vi vil gerne kunne følge med og gerne være foran i feltet. Det har vist sig, at det både er lærerigt, sjovt og hyggeligt at deltage og være del af fællesskabet. Vi har generelt oplevet milde temperaturer på vandet. Ingen af deltagerne i vintersejlads rigtig frosset på vandet. Med de korte og intensive sejladser, der gennemføres i Lem Vig, får besætningen som regel varmen i løbet af kort tid.
Vores J70 klubbåd, Lovns Perle, køres i oktober til Lemvig mhp. at deltage sammen med sejlere fra Lemvig, Thisted og Skive i søndagssejlads. Vi kan blive op til fem eller seks J70 både på vandet, hvis alle kommer.
Søndagsprogram
Vi mødes som regel omkring kl. 09.00 ved marinaen, hvor vi sammen rigger båden til. Første sejlads starter cirka kl. 10, og vi sejler typisk ind igen omkring kl. 12. Efter sejladsen samles vi til fællesspisning i klubhuset, hvor der er god stemning og mulighed for at dele erfaringer. Enkelte gange, når vejret har været perfekt, har vi sejlet om eftermiddagen. Når vi er færdige, rigger vi af og kører hjem.
Transport
Vi prøver at koordinere fælles transport fra Viborg og Skive, så deltagerne skiftes til at køre. Det gør turen både nemmere og mere social.
Sikkerhed
Sikkerheden har altid førsteprioritet. Alle skal bære redningsvest og passende sejlertøj. Vanter, hue og støvler er del af beklædningen.
Hvis vejret er for blæsende, sejler vi ikke ud. Er der tvivl om vindforholdene, tager vi en fælles beslutning over telefonen, før vi kører afsted. Det sker ideelt set om lørdagen. Der er altid andre både på vandet, og en følgebåd er til stede for at kunne yde hurtig hjælp, hvis det bliver nødvendigt.
J70 sejlads i Virksund
For at få mest mulig glæde af sejladserne i Lemvig bør alle, som deltager lige prøve at rigge vores J70’er til i Virksund og sejle en tur, hvor de forskellige trimhal og de tre sejl betjenes på vandet. Der er nogle helt generelle staldtips omkring trim, bådhåndtering og opgaver, som alle ombord bør kende.
Pris
Vintersejlads er en del af pakken og tilbuddene, som følger med, når man er medlem af Virksund Sejlklub. Indtil videre har vi ikke betalt for spisning i Lemvig. De har en aftale med den lokale slagter, som leverer varme retter til søndag frokost. Transportudgifterne deles ved at man en gang imellem lægger bil til under kørsel frem og tilbage til Lemvig.
Tilmelding
Det første, der skal ske, er snarest muligt at identificere, hvem der har lyst til at deltage i sejladserne. Vi har erfaret, at vi bør tilstræbe at opstille nogenlunde faste besætninger, da det skaber den bedste oplevelse og udvikling. Det vil være fantastisk, hvis vi kan samle tilstrækkeligt med interesserede, så vi kan opstille tre besætningshold af fire personer. Det vil i så fald indebære, at holdene skal sejle hver tredje søndag.
Er du interesseret, så sendes en mail til jenskofoed@live.dk inden mandag d. 22. september 2025.
Plan
Når vi kender antallet af interesserede sejlere, så laver jeg forslag til et samlet sejladsprogram, så alle får kendskab til, hvornår de skal sejle i løbet af perioden med vintersejlads.
Vi sejler om søddagen fra først i november 2025 og frem til udgangen af marts 2026.
Kommunikation
Vi kommunikerer på mail og telefon.
Andet
Har du spørgsmål, så skriv eller ring til Jens Kofoed.