Tankanlæg og tømningsanlæg på havnen

I sidste uge blev nyt tankanlæg installeret på lystbådehavnen i nærheden af kranen. Anlægget kan nu benyttes og er en betydelig landvinding i forhold til det hidtil eksisterende tankanlæg. Anlægget er beregnet tl selvbetjening, hvor du bruger betalingskort.

Der er ligeledes nu opsat anlæg til tømning af toiletter og holdningtanke. Denne slags anlæg findes glædeligvis på flere og flere havne. I nær fremtid bliver der udfærdiget en brugsanvisning for betjening af anlægget.

Har din båd toilet om bord, så er der nogle krav og regler du som sejler skal leve op til. Reglerne er naturligvis udfærdiget for at beskytte vandmiljøet og fravandet bedst muligt.

Afhængigt af din båds alder findes forskellige regler for tømning af toilet- og holdningtank. Reglerne skiller ved fritidsfartøjer, der er bygget enten før eller efter år 2000 eller fra år 2017. Du bør sætte dig ind i de regler, der gælder for netop din båd, så du også bidrager til at beskytte vandmiljøet.

Du kan læse om reglerne her: https://dansksejlunion.dk/viden-og-vedligeholdelse/vvs-og-gas/soetoilet-og-holdingtank

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *