Nyhedsbrev marts 2024, de lysetimer på vej

Her kan du få et overblik over sejlklubbens løbende aktiviteter og initiativer.

I et hurtigt tilbageblik er der flere af os som kan huske Sven Primdals fantastiske foredrag om hans rejser og kendskab til det sydlige Afrika. Duelighedskursus er i gang. Der er snart eksamen i den teoretiske del. Vi fik videre afholdt vores årlige generalforsamling og præmieuddeling med flot fremmøde. Sejlklubben har også deltaget i samarbejdsmøde med andre foreninger i Virksund. Vi har gennemført første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Kapsejladsudvalget været forsamlet og forberedt sejlersæsonen. Vi skal heller ikke forglemme, at vi fortsat sejler i Lemvig om søndagen frem til og med 14. april.

Generalforsamling 2024

Onsdag d. 7. februar er allerede langt væk. Men det var denne dato, at sejlklubben havde generalforsamling. Der var en fin stemning på generalforsamlingen, hvor Preben Mehl blev indvalgt i bestyrelsen. Derudover var der genvalg til Vibeke og Kenneth Stjerneby Mortensen samt Bent Pedersen.

Ud over bestyrelse blev udpeget repræsentanterne til de forskellige udvalg i klubben. Her skal nævnes, at Jørgen Christiansen og Sven Primdal har overdraget depechen i kapsejladsudvalget til nye kræfter. Her er en oversigt over de forskellige personer i bestyrelse og udvalg: https://www.virksundsejlklub.dk/2024/02/12/bestyrelse-og-udvalg/

Bestyrelsen fremlagde klima og miljøplan, som denne vinter er blevet udfærdiget i samarbejde med Lystbådehavnens bestyrelse. Vi er enige om, at vi skal passe på Limfjorden, vores miljø og natur. Vi skal også være mere observante overfor de påvirkninger, som klimaændringer måtte give i fremtiden. Vi vil nu gå i gang med at implementere de tiltag, som vi er blevet enige om at gennemføre i 2024. Du kan bl.a. orientere dig om Limfjordens øjeblikkelige tilstand her: https://www.virksundsejlklub.dk/2024/02/05/behov-for-foerstehjaelp-til-limfjorden/

Det blev besluttet, at kontingenterne er uændrede for 2025, d.v.s. 600 kr. for medlemskab og 1500 kr. for familiemedlemsskab.

For hans indsats for børn og unge fik Claus Thiel Sørensen overrakt Henning Kristensens flotte, hjemmelavede sejlerkniv.

Læs mere om generalforsamlingen her: https://www.virksundsejlklub.dk/2024/02/14/en-festlig-og-fornoejelig-generalforsamling-2024/

Præmieoverrækkelse for resultaterne i sejlersæsonen 2023.

Lige før generalforsamlingen blev uddelt præmier for sejlersæsonen 2024. Her er indlæg om præmieuddelingen og alle sejlerresultaterne fra 2023: https://www.virksundsejlklub.dk/2024/02/11/resultat-af-2023-sejlsaesonen-for-koelbaade/

 

 

 

Vinteraktiviteter

Sejlklubbens aktiviteter i marts og april er kalenderlagte. Du kan se aktiviteterne i klubbens google kalenderen på forsiden af hjemmesiden. På hjemmesiden vil de forskellige aktiviteter blive annonceret, men her kan du danne dig et hurtigt overblik her over aktiviteterne: https://www.virksundsejlklub.dk/2024/02/24/de-kommende-aktiviteter-i-sejlklubben/

Børn og unge sejlads på Søndersø i Viborg på vej

Claus Thiel Sørensen har arbejdet intensivt gennem et år for at midlertidig tilladelse til at sejle på Søndersø. Det ser nu ud til at bevæge sig i en positiv retning. Teknisk Udvalg har sidst i februar indstillet til byrådet i Viborg, at der gives en midlertidig tilladelse på tre år til sejleraktiviteter. Mere om det senere.

 

Klargøring af klubbåde

I marts begynder klubben at klargøre klubbåde. De senere år har flere frivillige deltaget i denne klargøring. Det går alt andet lige meget hurtigere med forårsklargøringen, når flere melder sig parate til at afsætte nogle timer til opgaven. Vi starter lørdag d. 9. marts. Vi fortsætter lørdag d. 16. marts, lørdag d. 23. marts og lørdag den 4. april. Vi påregner at søsætte klubbådene lørdag d. 20. april. Programmet for klargøringslørdag er start kl. 0930 ved klubbådene. Vi tager en kop kaffe og taler om de opgaver, som skal løses. Til frokost nyder vi en sandwich eller lignende og slutter dagen senest kl. 1430. Vi har reserveret slibemaskiner og støvsugere til de dage, hvor vi tager arbejdshandsker og kedeldragter på. Måtte du være interesseret, så kontakt Jens Kofoed.

Kontingent 2024

Har du husket at forny dit medlemskab eller er du interesserede i at blive medlem af sejlklubben?  Så læs mere her om indmelding mv.: https://www.virksundsejlklub.dk/2024/02/19/har-du-husket-at-forny-dit-medlemskab-af-sejlklubben/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *