Os der bruger Limfjorden har en interesse i at vi kan bade, fiske, sejle og nyde fjorden. Vi ved dog også, at fjorden ikke har det særlig godt. Udviklingen har i adskillige år gået i den forkerte retning, d.v.s. mod et dårligere vandmiljø, mod ringere fauna og mindre dyreliv mv. Helt slemt står til med det vi kan kalde fjordens naturlige fiskearter. De er stort set forsvundet.

Når man ikke passer tilstrækkelig på vandmiljøet og vil udnytte denne ressource uden tanke på balancen i havet trues også de rekreative muligheder for at benytte Limfjorden.

Her kan du læse, om nogle af de forhold, som spiller ind omkring Limfjordens nuværende tilstand og hvad myndigheder gør netop nu.

Kvælstof og fosfor er de store syndere

Udledning af næringsstoffer i Limfjorden er alt omfattende og alt overskyggende. Udvaskningen af fosfor og kvælstof ødelægger fauna og dyreliv i fjorden. Årsagen skyldes bl.a. de lavtliggende jorde ned til åerne og til fjorden dyrkes fortsat med afgrøder. Det udbredte å-system, som munder ud i Limfjorden, starter helt inde i midten af Jylland, bærer næringsstofferne fra landbruget med ud i fjorden og forstærker problemstillingen.

Kan der gøres noget, som reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor? Ja, men det kræver, at der stilles nye og stærkere krav til landbruget om dyrkning af biomasse på de arealer, som grænser op til åer og fjord.

I den inderste del af fjorden, dvs. Lovns Bredning, Skive Fjord og Hjarbæk Fjord, er udfordringerne særligt store med udledningen, fordi udvekslingen af fjordvand er mindre end i andre dele af fjorden, hvo gennemstrømningen sker mere uhindret.

Iltsvind i fjordene bliver gradvis værre

Iltsvind i fjorden er fortsat voksende. I de varmeste måneder sker der bundvendinger, som tvinger bundslam og andet til overfladen. Lugten fra fjorden er i denne periode ikke særlig rar og vandet bliver nærmest mælkehvidt. Når man i denne periode, hvor situationen er værst, står på molen og kigger ned i vandet, kan man se sælsomt syn, når de mindste fisk svømmer til overfladen. Det ser nærmest ud som om, at ikke kan ”trække vejret” og skal op for at finde mere ilt!

Iltmålingerne i Limfjorden finder sted, men antallet af målinger er de senere år blevet reduceret, fx i Hjarbæk Fjord, hvor udfordringerne er størst. Synligheden omkring resultaterne og konsekvenserne heraf, virker ikke til at blive flaget op, som de gjorde for år tilbage. Det virker som om, at myndighederne helst vil ”gemme” eller undgå at tale om problemerne. Det skyldes måske, at tallene gradvis og år for år ser dårligere ud.

Små ældre rensningsanlæg langs fjorden

Hvert år hænder det, at der sker overløb fra mindre og ikke tidssvarende rensningsanlæg fra kommuner langs fjorden – bl.a. Viborg Kommune. Hver sommer præsenteres borgerne for disse ”overraskende” hændelser og forbyder badning flere steder i fjorden. Også denne sommer er det sket og der har periodevis været udstedt badeforbud i medfør af overløb. Årsagen er, at der udledes fækalierester fra anlæggene og ud i fjorden.

Muslingefarme en del af problemet

I Limfjorden, som i flere andre fjorde, er vi også belastet af muslingefarme. De fylder i farvandet og forurener med fækalier på de steder, hvor de er placeret. Limfjordens Sejlsport har forbindelse til Dansk Naturfredningsforening om bl.a. disse anlæg. Senest har de rettet vores opmærksomhed omkring høring fra Fiskeristyrelsen om periodeforlængelse for tre anlæg. Vi har gjort indsigelser herimod.

Fiskeristyrelsen eller andre myndigheder ser ikke ud til at have særlig interesse i at kontrollere og dokumentere disse anlæg. Der stilles heller ikke krav om, at muslingefarmerne skal genoprette havbundens tilstand efter brug og fjerne den sorte slam under anlæggene. Det har vidst mest af alt karakter af det rene vilde vest.

I nogle kommuner langs fjorden ser det ud til være en udbredt opfattelse af, at kvælstof og fosfor forurening kan neutraliseres ved at anlægge flere muslingefarme. Det hævdes herfra, at muslingerne renser vandet og ”æder” kvælstof og fosfor. Det er til en vis grad korrekt, men da muslingerne samtidig udleder fækalier, ødelægger de samtidig fjordens bud, de steder, hvor anlæggene er placeret. Slamlaget i fjorden udbredes støt i takt med, at der kommer flere anlæg til. Så muslingefarme løser ikke det egentlige problem, men flytter og forværrer blot problemstillingen.

Derudover lægger muslinganlæggene langs fjordens kyster mulighederne for de rekreative interesser.

Ny Havplan vedtaget, men er som at sætte et lille plaster på et benbrud

Havplanen har også indflydelse på fjordenes tilstand og udvikling. Der er netop vedtaget en ny Havplan blandt majoriteten af Folketingets partier.

Som bekendt sætter havplanen rammerne for udvikling og sameksistens af en række aktiviteter på havet, herunder udbygning af vindenergi, fiskeri, forsvarsaktiviteter, råstofindvinding og klapning. Samtidigt skal planen sikre en bedre natur- og miljøbeskyttelse af vores havområder.

Med planen bliver lidt over 30% af Danmarks havareal udpeget som beskyttet, hvoraf 10 % opnår streng beskyttelse, blandt andet med et forbud mod bundslæbende fiskeri. Samtidigt bliver reglerne for klapning strammet og områder for råstofindvinding bliver færre.

Landbruget vil dog fortsat have mulighed for at udlede næringsstoffer i uændret omfang og fiskeriet kan fortsat gennemføre aktiviteter med bundtrawl, selv i de beskyttede områder. Når såkaldt ”beskyttede havområder” betyder, at landbrugets udledning og fiskeriets fangstmetoder ikke begrænses i de pågældende områder, så er der vist tale om en særlig dansk fortolkning af ordet: Beskyttet.

Hvad angår anlæg af muslingefarme og havdambrug findes p.t. et midlertidigt stop for opførelse af nye anlæg. Mulighederne for at begrænse disse farmes udbredelse i fjorde og i farvand giver havplanen desværre ikke nye svar på.

Så derfor ser havplanen i sin nuværende form ikke ud til at være nogen særlig stor hjælp til vandmiljøet i fjorden. Havplanen får i sin nye form karakter af, man søger at dække et åbent benbrud med et alt for lille plaster.

De rekreative interesser er også truet

Ikke nok med, at den gradvis ringere vandmiljø i fjorden indebærer, at der findes færre fuglearter og fisk i fjorden, De rekreative interesser, som turisme, windsurfing, kajaksejlads, badning, roning, jollesejlads, fiskeri og lystfiskeri mv. får ringere betingelser langs fjorden, når vandmiljøet forringes af de forskellige problemstillinger.

 Kommunerne gør noget, men med sikkerhed ikke nok

Der er i år nedsat et kystvandråd for den inderste del af Limfjorden med repræsentanter fra de rekreative interesser, forskere, erhverv og kommuner. Arbejdet i rådet foregår netop nu og et år frem.

Kommuner med å-løb ud til Limfjorden har nedsat et råd, der følger udviklingen og søger med forskellige initiativer at samle kommunerne om at finde løsninger på problemerne. Om Limfjordsrådets opgaver og arbejde kan læses her:  https://www.limfjordsraadet.dk/

Med andre ord, der gøres noget fra politisk hold, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt virkningsfuldt, når problemerne virker så voldsomme efter mange års forsømmelser. Borgerne og brugere langs fjorden ser, hvordan fjordens tilstand forværres.