Tag Archive for: Virksund Sejlklub
Miljø og klima på dagsordenen
/i Forside/af Jens2018Hej hop, hvor det går!
I slutningen af september har der været afholdt andet møde i år i det fælles bæredygtighedsudvalg. Udvalget omfatter repræsentanter fra Lystbådehavn og Sejlklub. Vi blev enige om på mødet at invitere vinterbaderne med i udvalget fra næste møde. Konklusionerne fra mødet kan læses her: Referat fra udvalgsmøde 30. september 2024
På mødet gennemgik vi rapport fra Energikonsulentbesøg. Rapporten rummer nyttige fem anbefalinger til at reducere energi- og varmeforbrug. Rapporten er nu afleveret til lystbådehavnens bestyrelse m.h.p. videre aktioner.
På mødet gennemgik vi indsatsplanen for 2024. Status findes her:
Sæt gerne et minut af til lige at orientere dig i planen, som rummer en række konkrete indsatser omkring lystbådehavn, fjord og grønne arealer.
Udvalget er faktisk ret stolte af, at de fleste af de aftalte indsatser på generalforsamlingerne i 2024 nu er gennemført. Vi er ovenikøbet nu gået igennem Dansk Sejlunions certificeringsprogram, så vi nu er blevet klassificeret til bronze niveau, Diplom udleveres på generalforsamling i 2025.
Nogle af udvalgets medlemmer har udfærdiget video for brug af tømningsanlægget på Lystbådehavnen. Vi håber, at denne video, som vil komme ud på Lystbådehavnens hjemmeside i løbet af vinteren kan være nyttig, når man skal betjene anlægget de første gange.
Derudover er vi ved at udfærdige indsatsplanen for 2025, som selvsagt er en fortsættelse af de skinner, som er udlagt i 2024.
Tak til udvalgets medlemmer for den hidtidige flotte indsats i 2024.
Afdansningsbal på fjorden 12. oktober
/0 Kommentarer/i Forside/af Jens2018Virksund Sejlklub holder afdansningsbal for kapsejladssæsonen 2024 med en uformel kapsejlads lørdag den 12. oktober. Sejladsen afholdes forud for havnens standerstrygning samme eftermiddag.
Kapsejladsudvalget vil tilstræbe, at der sejles en underholdende bane, tæt på land og havnen.
Sejladsen den 12. oktober tæller ikke med i klubmesterskabet.
Vi sejler i de samme klasser og efter de samme bestemmelser som til onsdagssejladserne.
Programmet er som følger:
- Skippermøde i klubhuset kl. 13.00. Her er Virksund Sejlklub vært ved moleøl og -pølser til alle deltagere.
- Første start kl. 13.30 – 2 start kl. 13.35 og 3. start kl. 13.35
Start og måldommerne (”Truttetøserne”) holder en fortjent vinterpause, så vi skal klare start- og måltagning selv.
Der er standerstrygning i havnen kl. 16.30.
Vi håber på mange deltagere, højt efterårshumør og godt sejlvejr.
Kapsejladsudvalget
Nyheder fra det fælles bæredygtighedsudvalg
/0 Kommentarer/i Forside/af Jens2018Sejlersæsonen er ved at slutte og bådene skal på land. Mere om det til sidst i brevet.
Det fælles bæredygtighedsudvalg for Lystbådehavn og Sejlklub har brugt det første halve år til at finde sine egne ben at stå på, men har igangsat flere synlige og nogle knapt så synlige tiltag, der kan få betydning for bådejere og medlemmer.
Vi lavede en plan og en konkret indsatsplan for 2024. Hvis du vil læse mere om planen kan du slå tilbage og læse mere om planen i det første nyhedsbrev fra udvalget i april 2024. De forskellige tiltag i planen er blevet eller ved at blive omsat i konkrete handlinger. Her er nogle af de synlige tiltag, som er igangsat.
Tømning af bådenes og autocamperes holdingtanke
Vi er også tæt på at have lavet en kort video om brug af tømningsanlægget, som er placeret lige ved siden af brændstoftanken. Vi vil gerne opfordre til, at anlægget benyttes. Reglerne og forbud findes:
Alle både bygget efter år 2000 og konstrueret efter visse kriterier skal tømme deres holningtank i land. Toiletaffald må dog udtømmes i havet, hvis båden er 12 sømil fra land (i praksis er det muligt meget få steder og slet ikke i Limfjorden).
Øvrige både, dvs. de der ikke opfylder konstruktionskriterierne, må udlede toiletaffald i havet, hvis de minimum er to sømil fra kysten. Udledning af toiletaffald i havne er forbudt. Du kan læse mere her om kriterierne: https://dansksejlunion.dk/viden-og-vedligeholdelse/vvs-og-gas/soetoilet-og-holdingtank
Energibesparelser i klubhus og på havn
I september fik vi et besøg af energikonsulent på Virksund Lystbådehavn. Dansk Sejlunion havde efter ansøgning tildelt os et gratis besøg. Konsulenten gennemgik vores energiforbrug på havn og klubhus og er herefter kommet med en rapport fra besøget med fire konkrete anbefalinger til besparelser.
Spuleplads
Udvalget stillede i indsatsplanen for 2024 en opgave med at undersøge, hvilke krav der stilles til en spuleplads. Det er nu løst og kravene er fordelt til Skive Kommune, som vi har drøftelser med. Dette vigtige arbejde vil vi 2025 omsætte til en mere konkret plan.
Biocidfri bundmaling
Sejlklubben har søgt og fået tildelt biocidfri bundmaling til klubbåd. Vi vil skrabe båden fra for bundmaling og til foråret male båden med den miljøvenlige bundmaling og i 2025 se, hvordan produktet virker på båden i fjorden.
Miljøplads og vild natur
Det fælles bæredygtighedsudvalg er ligeledes i fuld gang med at se på, hvordan vi kan indrette affaldssortering på lystbådehavn og i klubhus. Udenfor har Lystbådehavnen på opfordring fra udvalget udpeget et område, som er båndlagt til vild natur og biodiversitet.
Bådene på land
Som nævnt i starten af dette nyhedsbrev skal bådene på land. Bæredygtighedsudvalget vil opfordre til at man tænker på, hvilke plejeprodukter, der benyttes til at vinterklargøre bådene. Helt generelt vil vi bede alle om at tænke på, hvordan man afdækker arbejdsområdet omkring båden på land, når der skrabes, slibes, males og benyttes plejeprodukter på båden, så spild og malerrester landet på jorden eller siver ned i undergrunden.
Gem ikke arbejdet til foråret. Det er nemmere at skrabe båden, når kulden sætter ind. Malingen skrabes lettere af båden med skrabejern.
God arbejdslyst.
Bæredygtighedsudvalget
Den årlige mandetur i uge 37 er på skaft
/0 Kommentarer/i Forside/af Jens2018Herretur 2024
”Vi sigter mod Nordstjernen, inden vi går nedenom og hjem” tur.
Uge 37. onsdag den 11. – søndag den 15. september
På årets herretur, har vi i år valgt at sætte kursen mod de kanariske øer, Øhh sætte fokus på kolonariske oplevelser iblandet god hygge og snakke.
Onsdag: Sejler vi ud mod den blå lagune,
Torsdag: Limfjordskultur krydret med en ægte sensommeraftenens
hygge her tændes op i grillen til vores eget medbragte mad.
Fredag: Efter en god sejlads, vil det hele gå i fisk, inden den store festaften
Hver båd bringer underholdning og en ret til det store fællesbord.
Lørdag: Atter på tur i Limfjordens vande. På den næste destination bliver der god tid
til vandring, stille snak eller hvad du måtte lyste, når det er ved at være aften bliver
kroen værten for aftenens måltid
Søndag: Hjem til Virksund, smørrebrød og afslutning kl. ca. 13:00.
Alt dette + det gode sejlerfællesskab, for kun 700,- pr. mand.
Som sædvanligt betaling til Henning (Hue-Ha) gerne i kontanter.
Tilmelding i år kan ske til:
Niels Ove. Mobil: 40 86 58 49 mail: nielsojespersen@gmail.com
Poul Mackenhauer Mobil: 21 42 55 05 mail: poulognetti@gmail.com
Her er opslag om herreturen 2024: De mænds – turen 2024 program
Landsdækkende fjord-stafet kommer til Limfjorden, hvor der samtidig sættes fokus på en renere fjord
/0 Kommentarer/i Forside/af Jens2018Knald på aktiviteterne i eftersommeren
/0 Kommentarer/i Forside/af Jens2018Det er altid lidt vemodigt tidspunkt, når sommerferien er brugt. Det er nu tid til at se frem mod eftersommerens aktiviteter og her er meget at glæde sig til. Her findes et samlet overblik over nogle af de væsentligste aktiviteter omkring Virksund, Viborg og Limfjorden. Onsdagssejladserne genoptages onsdag d. 7. august. Skippermøde til sædvanlig tid […]
Hempel Fonden støtter vores fælles ungdomsaktiviteter
/0 Kommentarer/i Forside/af Jens2018Ung på Vandet afholder snart ungdomsstævne på søerne i Viborg. Det sker i perioden fredag 16. august til søndag d. 18. august. Invitation er fordelt til sejlklubber i Midt-, Øst og Nordjylland. Invitationen kan ses i Manage-to-Sail.
Til stævnet har Virksund Sejlklub bl.a. søgt om økonomisk støtte fra Hempel Fondens søsat pulje. Virksund Sejlklub har net0p modtaget tilsagn om 30.000 kr.
Midlerne fra søsat puljen vil gå til konkrete materialer og udstyr, herunder kapsejladsbøjer, udstyr og stævne forplejning mv.
Claus Thiel Sørensen udtaler: Vi er utrolig glade for dette store bidrag fra Hempel Fonden, der gør det muligt at skabe nogle gode rammer omkring ungdomsstævnet på Viborg Søerne i august.
Ud over økonomisk støtte til stævnet tilbyder Hempel Fonden også at skænker 10 sæt rednings- og svømmeveste til klubben. Tusind tak for støtten til ungdomsaktiviteterne fra Hempel Fonden. Du kan læse mere om Hempel Fonden her: https://www.hempelfonden.dk/da/

















