Fra tid til anden har det været drøftet, om både kunne optages uden at afmontere masterne. Det er fora efteråret muligt at få båden på land uden at masten skal afmonteres. Der er dog en række forhold, som skal være i orden, før dette er muligt.
Der skelnes mellem både over og under 30 fod, idet både over 30 fod skal have ekstra støtter på båden. Lystbådehavnen vil i første omgang anskaffe 15 sæt. Derfor gælder det bådejere af både over 30 fod, der ønsker at få båden på land med mast, at de skal sende en mail til ahandberg @gmail.com for at tilmelde sig, Måtte der være flere end 15 bådejere, der ønsker at både over 30 fod med mast på land trækkes lod.
Her er de forhold, som alle skal være opmærksomme på, såfremt masten ikke ønskes afmonteret.
- Båden skal være ansvarsforsikret.
- Alle sejl, flag, sprayhood, cockpit telt, presenninger og lignende skal være afmonteret.
- Alle fald og andet tovværk spændes langt ud, så de under ingen omstændigheder rører masten.
- Dispensationer til punkt 2 kan gives af kranteamet, hvis de vurderer at det er forsvarligt, herunder også om hvilken slags overdækning der er tilladt.
- Overholder bådejer ikke betingelserne i punkt 2 og 3, opkræves betaling for at havnen bringer forholdene i orden.
- Bestyrelsen/kranteamet vurderer hvorvidt en given båd er egnet eller ikke egnet til vinteropbevaring med mast monteret. Dette gælder uanset bådens størrelse, og om der skal monteres ekstra sidestøtter eller ej (se punkt 7).
- Både over 30 fod skal have monteret ekstra sidestøtter, for at sikre stabiliteten. Der opkræves et gebyr herfor som beskrevet i takstbladet. Både med en længde på 30 fod og derunder må placeres i havnens stativer uden ekstra sidestøtter.
- Både opbevaret med mast vil blive placeret efter kranteamets anvisninger.
- Bådejer forpligter sig til at tilse sin båd med maksimalt 2 ugers mellemrum samt, hvis der varsles om vindstød af kulingstyrke eller mere.
- Der må under ingen omstændigheder stå både på land med mast på i perioden 30. april til 1. oktober.
Måtte der være spørgsmål til disse forhold skal de rettes til kranteamet ved ahandberg@gmail.com